Skab opmærksomhed med negle der bliver lagt mærke til. Dekorative negle kan skabes på et utal af måder med det rette værktøj. Penselsæt til nailart 15 stk. er udformet og konstrueret til det formål at skabe kunst på dine negle. Du kan gøre det hele hjemmefra og udfolde kreationerne med helt unikke og personlige negle. Nailart er hurtigt blevet yderst populær og trenden er kommet for at blive.

Historien bag neglelak og neglekunst
Neglelak har været moderne i utallige år. Man kendte allerede til fænomenet 3000 år før Kristus, da kineserne introducerede kunsten. Efterfølgende er neglelak kommet til vesten, hvor det i 1800-tallet blev beskrevet i en kogebog.
Det var først da billak blev introduceret omkring 1920, at der blev startet en egentlig produktion af neglelak som den hærdende neglemaling vi kender i dag. Op imod 50’erne ses markedet for neglelak med et utal af farver.
Neglelak blev mode og et tegn på velstand, velpleje og femininitet. Med neglelakkens lange historie er det ikke svært at forstå, hvorfor farver og effekter i lakken konstant udvikles. I dag er en negl ikke bare en negl, men en kropslig genstand der kan pyntes i en uendelighed hvor det kun er fantasien der sætter grænserne.

Sådan kommer du i gang med nailart hjemme i stuen
Du kan give de klassiske lakerede negle et tvist med nailart. Nogle udformninger af nailart er mere komplicerede end andre og kræver mere øvelse. Men det er altså muligt nemt at lave sin egen nailart hjemme i stuen, hvor kun øvelse gør mester. Der findes masser af inspiration på de sociale medier, hvor du kan få inspiration til dine nye negle.
Først og fremmest skal du anskaffe dig de farver af neglelak du ønsker at anvende. Du kan lakere dine negle som vanligt. Når det første lag neglelak er tør, kan du efterfølgende anvende pensler eller en svamp til at påføre særlig tekstur eller grafiske figurer på neglene. Du kan påføre glimmer eller similisten eller købe negletatoveringer som et supplement til din nailart.
Vigtigst af alt er at slutte af med en god topcoat, der især er vigtigt når du har flere lag af neglelak. En topcoat beskytter neglelakken således at den holder længst muligt. Samtidig vil en topcoat oftest være sammensat med det formål at give en ensartet og elegant finish der færdiggør din unikke nailart.
Det er kun fantasien der sætter grænser for dine udfoldelser og farvekombinationer. Prøv dig frem og forsøg dig med nye teknikker eller farver.