Synes du, at din hjem er kedeligt og ensformigt? Føler du dig langt fra inspireret og velkommen, når du træder ind af døren? En bolig er først et hjem, når vi virkelig føler os hjemme og godt tilpas.
Har du en tryg og komfortabel base, vil du med sikkerhed føle dig mere parat til at møde verden. Det er altså vigtigt at have et hjem, som man virkelig føler, er et hjem.
Lad derfor din indretning afspejle din personlighed og hvor du er i livet lige nu. Vi forandrer os gennem hele livet, og hvis vi lader hjemmet følge denne indretning, kan vi pludselig ende med et hjem, der slet ikke føles som hjemme længere.
Hvis du føler, at dit hjem ikke rigtigt føles som dit, men bare er et sted du tilbringer en masse tid, så skal du læse med her. Du får fem tips til, hvordan du gør din indretning mere personlig, så du kan føle at dit hjem rent faktisk er dit hjem.
Find din egen smag
Indretning er meget mere end det, man finder i boligmagasinerne. Det er det nemmeste i verden at slå op på en side i et boligmagasin og kopiere det fra hoved til tå. Dette er der dog ikke meget sjov ved, og det gør slet ikke din indretning personlig.
Det er ikke rart at føle, at man lever i et boligmagasin. Du kan derfor se boligmagasinerne som inspiration til at finde og skabe din egen stil. Vi er ikke alle sammen indretningsarkitekter, og det er da også godt det samme. Den bedste indretningsstil kommer fra hjertet, ikke fra et boligmagasin.
Hvis du ikke allerede har fundet din personlige stil, skal du altså komme i gang, hvis du vil have et personligt hjem. Det kan være svært, men start med at fokusere på enkelte elementer, som du kan lide og ikke kan lide. Byg herefter stilen stille og roligt op.
Du kan med fordel bruge boligmagasinerne som inspiration. Kig dem igennem og find forskellige elementer, som du særlig godt kan lide. Når du først har denne base, er det tid til at bygge videre.
Kombiner det nye med det gamle
En stensikker måde at bringe instant personlighed ind i et rum på, er at mikse gamle møbler med nye møbler. Møbler der har mange år på bagen har bare en helt automatisk aura af personlighed og historie over sig.
Du kan f.eks. blande nye møbler med arvemøbler. Dette gør også, at dit hjem kommer til at føles mere som hjem. Hvis du har møbler, som du har et helt særligt forhold til, gør det bare din bolig mere hjemlig.
Hvis du ikke har adgang til arvemøbler, som du har et særligt forhold til, kan du også gå på loppemarkeder og i genbrugsforretninger efter møbler, der er gamle og har en historie bag sig. Hvis du er snedig, spørger du sælger efter denne historie, og straks vil møblet føles mere som dit.
Brug dine yndlingsfarver
Det er altid svært at vælge en farveskala i sit hjem. Hvor skal man lige begynde? Den nemme løsning er at holde det hele i neutrale farver som hvid, grå og sort. Dette er dog meget kedeligt, generisk og ofte ikke det optimale valg, hvis man ønsker en unik og personlig indretning.
Hvis du er på bar bund, kan du starte med at tage udgangspunkt i dine yndlingsfarver. Måske elsker du mintgrøn. Vælg tæpper og puder i denne nuance eller med små hints af nuancen. Det hele behøver selvfølgelig ikke være mintgrønt, men hvis der er hints af det hist og her, vil det virkelig binde hele rummet sammen.
En god måde at bringe både farve og personlighed ind i rummet på er gennem nips. Hvis du vil gøre det på en personlig måde, kan du igen tage udgangspunkt i din yndlingsfarve. Du skal blot huske på, at det hele ikke behøves at være den samme farve.
Start med at vælge én farve og vælg gerne forskellige nuancer og toner af denne farve. Dvs. både lyse og mørke toner af farven. Når du er kommet så langt, bliver det nemmere at introducere nye farver.
Start gerne med den ene farve, hvis du ikke er så vant til det med farver. Herefter kan du finde en anden farve, som matcher den første og på samme vis introducere forskellige nuancer og toner af farven.
Sørg for at farverne eller farven går igen i hele indretningen. På den måde virker det hele som en stor enhed og knap så rodet. Det vil igen få hele rummet til at virke mere personligt og vise, at du har taget nogle aktive valg omkring hvad der skal være i rummet og hvad der ikke skal være der.
Vær kreativ og uperfekt
Personlighed er som sagt ikke noget, du kan finde i et boligmagasin. Det er noget, du finder inden i dig selv og udtrykker gennem valg af farver, møbler, nips osv. Derfor skal du huske en meget vigtig pointe – vær kreativ og glem reglerne. Sådan opnår du din helt egen personlige indretning.
Der er ingen regler, hvis man vil skabe et personligt rum. Der er måske nogle farver, der passer godt sammen. Men hvis du har nogle ting, som du elsker, som måske ikke lige matcher i farven, skal du ikke fortvivle. Det uperfekte og det, der måske ikke lige til at starte med virker til at passe sammen, kommer alligevel til at passe sammen, når det er en del af din personlige indretning.
Kreativitet er en af de bedste måder at vise personlighed på. Kreativitet i indretning er nytænkning. Gør nogle ting med indretning, som man normalt ikke ville gøre. Hvis dette lyder svært og uoverskueligt, skal du ikke frygte. Der er nemlig masser af inspiration at hente på nettet.
Der er heldigvis masser af mennesker der har været kreative i mange år, og der er ingen der siger, at man ikke må blive inspireret af dette. Så længe du udfører idéen og føler, at det er med til at udtrykke din personlighed, så gør det ingenting, at det måske ikke var dig, der kom på idéen til at starte med. Kreativitet og nytænkning er nemlig ikke lige så nemt, som det lyder.
Husk personlige nips
Personlighed i indretning kommer i høj grad fra alle de personlige nips vi samler gennem hele livet. Det kan være gaver, der har en helt bestemt betydning. Det kan også være minder fra rejser. Det kan også være rammer med billeder af dem vi elsker.
Hvis du vil have personlighed i din indretning, er dette altså også et godt sted at starte. Du kan selvfølgelig også skabe personlighed med nyindkøbte nips. I dette tilfælde skal du blot sørge for, at det siger noget om dig. Det kunne f.eks. være i forhold til dine interesser. På den måde bliver det automatisk personligt.
Elsker du musik, kan du f.eks. hænge vinylplader på væggen. Er du helt vild med pandaer, hvorfor så ikke inkorporere dette på en sjov måde? Personlig indretning handler nemlig i den grad også om at have det sjovt.
Der er ingen regler, når det kommer til personlig indretning. Det er det fede ved det. Så kast dig ud i det og hav det sjovt med det!