Det hænder, at der drypper lidt olie fra din bil ned på fliserne i indkørslen, carporten eller garagen. Det ser ikke ligefrem pænt ud, at der er oliepletter på fliserne. Du har inviteret vennerne på besøg og ønsker at fjerne de grimme pletter inden. Frygt ikke! Her vil du finde gode metoder til at komme af med oliepletter. Først kræver det selvfølgelig, du fikser bilen, således at der ikke kommer mere oliespild på fliserne i garagen. Det kan komme på din indkørsel, når du er i gang med at fylde ny olie på eller ved en lækage på din bil. Olien vil derefter suge sig selv ind i fliserne og efterlade et mørkt område.

Sådan gør du – vejen til en pletfri garage eller indkørsel

Der findes forskellige midler du kan bruge til at fjerne oliespild på fliser. Først skal man koncentrere sig om at fjerne overflødigt olie, og derefter skal man fokusere på pletten/-erne. Motoroliepletter på fliserne er de sværeste at fjerne, og det kan være, at du efter hårdt arbejde må erkende, at pletten aldrig helt forsvinder. Det ser dog bedre ud med en svagere plet. Så helt spildt er arbejdet ikke.

Første skridt

Dæk oliepletterne med kattegrus, savsmuld eller flydende vaskepulver. Lad det absorberende middel blive på pletten natten over. Derefter så fej det absorberende middel på din indkørsels fliser med en kost og en fejebakke.

Andet skridt

Hæld to spiseske af fedtfjernende opvaskemiddel direkte på pletterne af motorolie eller andre former for oliespild på fliser. Derefter skal du fylde en spand med varmt vand. Dyp en skrubbebørste i det varme vand, og derefter skrub oliepletterne. Rens børsten i spanden med det varme vand og fortsæt med at skrubbe.

Tredje skridt

Rens området med varmt vand, og inspicer pletterne. Hvis der stadig er olie tilbage på fliserne, så skal du hælde pulverformet opvaskemiddel på pletterne. Tilføj ¼ af en kop varmt vand eller i hvert fald nok vand til at forme en tyk substans. Så skal du skrubbe området med skrubbebørsten, og lad det blive natten over.

Fjerde skridt

Rens området næste morgen igen med varmt vand. Hvis pletten nu stadig forbliver, gentag hele pletfjerner-processen, som beskrevet her.

Der findes også nogle andre metoder til at fjerne oliespild på fliser. Du kan også bruge motor rens, petroleum og pibeler til at fremstille en grød, som du kan lægge over pletterne. Du skal røre ingredienserne sammen i en skål. Efter du har hældt massen over pletten, skal du lade den hærde. Når dette er gjort, kan du igen bruge en kost til at fjerne og feje massen væk. Kartoffelmel kan også bruges i stedet for Kaolin, da denne på samme måde har en sugende effekt. Hvis det er madolie der er problemet, så vil de typisk forsvinde af sig selv. Dette kan dog tage op til et halvt år, og hvis du ikke ønsker at vente så længe, vil vand, sæbe og kartoffelmel kunne klare opgaven.

Vil du have professionel hjælp? Så klik her og læs mere om muligheden.

Anbefalede artikler