Der kan være mange gode grunde til at prioritere at have et kontor i sit hjem. Er man studerende, er det godt med et sted, hvor man kan forberede sig på undervisningen. Har man et arbejde, der kræver, at man helt eller delvist arbejder hjemmefra, gør et kontor også dette nemmere.

Selvom man ikke har en masse arbejde, man skal lave derhjemme, kan det stadig være rart med et sted, hvor man kan gå hen, lukke døren og fordybe sig.

Derfor er det vigtigt med et kontor

Hvis man ikke har et kontor og i stedet bare sidder ved køkkenbordet eller i sofaen og arbejder, kan man ofte blive forstyrret af forskellige ting. Det kan være, at opvaskeren er i gang og pludselig skal tømmes. Det kan være, man synker helt ned i sofaen og kommer til at se fjernsyn i stedet for at arbejde.

Hvis man bor sammen med andre, kan man også nemt forstyrres, hvis man er i områderne, hvor hjemmets andre beboere også opholder sig. I disse tilfælde er det rart at kunne gå ind i et rum, der er indrettet specifikt til arbejde, hvor man kan lukke døren og dermed lukke alt andet ude.

Samtidig kan man på et kontor også bedre sørge for ordentlige arbejdsforhold, hvor man f.eks. kan sidde korrekt. Dette er sværere, hvis man sidder bøjet ind over køkkenbordet eller ligger halvvejs ned i sofaen.

Invester i de rette kontormøbler

Hvis man skal have det fulde udbytte af sit kontor, er man nødt til at investere i nogle gode møbler til kontoret, så man bl.a. kan sidde korrekt og i hvert fald ikke blive forstyrret af det. Skal man sidde korrekt, skal man først og fremmest have en god kontorstol. Det kan f.eks. være en designer kontorstol som Herman Miller her, hvor man kan være sikker på, at der er tænkt meget over designet. Der findes dog også mange andre løsninger i forskellige prisklasser.

Udover kontorstolen er det også vigtigt med et godt skrivebord. Her kan man overveje, om man måske ville have gavn af et hævesænkebord, så man kan have forskellige arbejdsstillinger. Derudover er det også en god idé at tænke over, om man evt. gerne vil have noget opbevaringsplads i sit skrivebord. I dette tilfælde findes der forskellige modeller med skuffer eller skabe tilknyttet.

På et godt kontor kan man altså have en god arbejdsstilling, og så kan man lukke døren, så man ikke bliver forstyrret.

Anbefalede artikler