Det er det personlige præg i hjemmet, der er med til at adskille de forskellige huse og lejligheder fra hinanden. Det skal være behageligt og rart at komme hjem, og hjemmet skal føles som et trygt sted at være. For at gøre et hjem personligt med en hjemlig atmosfære handler det om at finde de pyntegenstande, farver og møbler, som du synes passer til dig.

Pynt op med personlige plakater

Billeder og plakater er med til at sætte det personlige præg på hjemmet. Plakaterne kan være med til at sige noget om, hvem du er som person. Der findes flere forskellige plakater, der målretter sig efter forskellige typer personligheder. Der findes også mange plakater med flotte motiver, som kan pynte i stuen eller i soveværelset.

Det kan være, at du efter lang tids søgen stadig ikke har fundet den helt rigtige plakat. De plakater, der sælges i butikkerne, er ikke helt unikke, fordi alle kan købe dem. Lav din egen plakat, hvis du vil have en plakat hængende i hjemmet, som både er personlig og unik. Du kan selv vælge, hvilket motiv og tekst du vil have på din plakat. På den måde kan du få en helt personlig plakat, der passer ind i netop dit hjem.

Hjemmelavede møbler

Hvis du virkelig vil gøre dit hjem personligt, kan du lave dine egne møbler. Du kan selv lave flotte og moderne træmøbler. Det er ikke umuligt at skaffe træ til møblerne, og desuden kan du spare lidt penge ved at lave dine møbler selv. Plankeborde er ofte dyre, men du kan lave bordpladen selv, og så findes der mange steder, hvor du kan købe bordben til bordet. På den måde sparer du både penge, og du får et flot og personligt hjem.

Du kan også gå på jagt i genbrugsbutikker for at finde møbler. Nogle gange kan en god omgang maling være det, der gør den helt store forskel. Du kan også finde forskellige gamle trækasser og sætte dem sammen til en flot reol. Det handler om at være kreativ og tænke anderledes, når du går på jagt efter de perfekte møbler.

Pynt dit hjem med farver

Du kan sætte dit helt eget præg på dit hjem ved at male dine vægge i nogle andre farver. Du kan vælge dine yndlingsfarver og på den måde gøre dit hjem unikt. Du behøver dog ikke at male alle væggene i hjemmet. Ofte ser det flot ud, hvis bare én væg er malet i en anden farve.

Anbefalede artikler