Når det handler om indretning, ser man i stigende grad at møbler, tøj og indretningsnips fra 1950’erne er ved at vende tilbage i de danske hjem. Flere og flere bedsteforældre er ved at rive deres grå hårpragt ud af hovedbunden fordi den yngre generation kommer ripper huset for især teaktræsmøbler og opsatser.
Retrostilen er dog kun én blandt mange, og nogle gange må man afprøve den for at sikre sig, at det er den vej man skal gå med sin indretning. Dog kalder retrostilen på nogle af de diskurser, der er meget moderne for tiden – nemlig bæredygtighed, genbrug, farver og natur.
Genbrug og upcycling er det nye sort – det sætter fut i din indretning
Der findes mange skatte, der er gemt rundt omkring i landets mange genbrugs- og antikvitetsforretninger. Samtidig kan man finde mange smukke og unikke ting på loppe- og kræmmermarkeder. De store emner indenfor indretning, hvis man ønsker at følge retrostilen med et twist, er genbrug og upcycling. Med dette menes, at man tager et gammelt møbel, ramme eller noget andet og maler det, sliber det ned, eller bruger det i en kunstnerisk sammenhæng.
Nogle af de skatte, der gemmer sig på genbrugsstationer og loppemarkeder er smukke møbler i teak, der dog ikke behøver meget arbejde før de kan sættes direkte ind i ens stue eller øvrige hjem. Ofte kan man redde et sådant møbel med en klud, noget ståluld eller en klat olie som poleringsmiddel.
Teaktræsmøbler er også én af de ting man skal holde særligt øje med i forhold til bæredygtighed og ressourcespild på kloden. Det meste teaktræ, der i dag findes som møbler kommer fra regnskoven og mellemøstlige lande lige syd for Ækvator. Derfor er der allerede brugt en masse energi på at fælde træerne, transportere dem og i bearbejdelsen af træet.
Du kan nu fylde hylderne med mormors nips med god samvittighed
Retrostilen er noget, der er kommet for at blive. Derfor kan man nu med god samvittighed begynde at fravriste sine yndlingsnips fra bedsteforældrene og placere dem i sit eget hjem. Hvis du altid har været forelsket i en vase eller et særligt maleri fra dine bedsteforældres hjem, kan du nu med fordel og god samvittighed sætte den til åbent skue i dit eget hjem – såfremt de giver den fra sig uden kamp.
En anden ting, der hører sig til i retrostilen er kunstige blomster og blomsteropsatser. Disse har i en lang periode været yt og no-go, da det blev et symbol på, at man ikke kunne holde liv i grønne planter, eller var for doven til at vande dem.
Der findes mange smukke kunstige planter og blomster, der er lige til at smide i en vase, eller selv lave en opsats eller borddekoration med. Køber man nyere kunstige blomster i de store varehuse, bør man dog lade dem ligge i fuld sol i nogle dage, således at de falmer lidt for at få det rette retrolook frem inden man sætter dem på bordet foran sine gæster.