Stubfræsning kan være en nem og effektiv metode til at komme videre med problemområder i haven. Så du bliver klar til at anlægge haven i din egen stil.

Haven er en del af dit hjem

Haven er en del af dit hjem. Hvis du har mulighed for det, er det skønt at integrere haven som et dejligt uderum og benytte den så meget som muligt, når vejret er til det.

Mange mennesker elsker at indrette og skabe hygge og harmoni i deres hjem. Hvis du opfatter haven som en del af dit hjem, vil du også ønske at sætte dit eget præg og beplante og indrette din have efter din egen stil og ønsker.

Hvis du overtager en have, som har ligget der i mange år, vil der ofte være bede og beplantning, du ønsker at ændre. Ukrudt, blomster og mindre planter kan som hovedregel fjernes forholdsvis let, hvis du gør en indsats med rive- og skuffejern.

Gamle træer og buske kan være en stor ulempe

Gamle træer og buske kan være en stor ulempe, når du skal til at om- eller anlægge en have efter dine personlige ønsker og behov. Store træer og buske kaster ofte skygge over store områder af haven, og de forhindrer dermed fremvæksten af nye planter. Samtidig kan et kraftigt rodnet gøre det svært at komme i jorden, når du skal anlægge bede eller planere en terrasse.

Større træer og buske kan være meget svære at fjerne med almindeligt knofedt og haveredskaber. Du kan måske godt skære busken eller træet helt ned, men den kedelige stub stikker stadig op midt i haven, og det gamle rodnet strækker sig under jorden. Den eneste hensigtsmæssige løsning er at få stubben fræset væk. Det er en hurtig og effektiv proces, som udelukkende efterlader et hul med savsmuld. Herefter kan du let komme videre og anlægge haven i din egen stil.

Få inspiration til haven

De store træer og buske, som du ikke ønsker i din have, er fjernet. Så er haven klar til at blive ”indrettet” på ny. Men hvor skal du finde inspiration?

Du kan finde et utal af havebøger med inspirerende billeder og gode råd på biblioteket. Instagram har også mange grupper med smukke billeder af både små og store haver, som kan give hjælpe dig til at finde din egen stil. I den dyre ende er de meget lækre engelske havemagasiner, der også giver skøn inspiration til din helt egen have.

Anbefalede artikler