Medmindre du bor i en papkasse, på en øde ø, og venter på en flyvemaskine skal komme forbi og redde dig, har du hørt om klimakrisen. Du har hørt, at forskerne gang på gang slår fast, at vi står ved med den sidste chance lige nu for at ændre den katastrofale situationen, vi står i. 

Hvad i alverden har det med indretning at gøre? 

Det har alt med indretning at gøre. De produkter du køber, skal være produceres under rette forhold, af genanvendeligt materiale og kunne bruges i mange år ud i fremtiden. 

Derudover har det en psykologisk indvirken på dig, at du møder klimaet barske realitet i din bolig – i form af innovative og bæredygtige løsninger. 

hævet vandstand

Konsekvent handling NU

Hele klodens bedste klimaforskere stemmer entydigt for, at vi (mennesker) er årsagen til den klimakrise, vi ser udfolde sig på tv’et og i baghaven. Men hvad skal det så betyde? At vi blot er årsagen til den undergang, vi går i møde? 

Både ja og nej. For hvis vi er årsagen, kan vi vel bare ændre vores handling, så fremtiden ændrer sig?

Faktisk vil temperaturen stadig stige og Nordpolen stadig smelte, hvis vi stoppede al industri i morgen. CO2en for de mange forgangne år vil fortsat være i atmosfæren. 

Hvad vi kan gøre, er at bremse udviklingen. Hvad vi kan gøre, er at indrette og indkøbe til boligen i tråd med klimaet behov. 

Det betyder at tilkøbe træpiller og fravælge andre mindre bæredygtige materialer. 

Det betyder at indrette huset, så det kan holde til mulige oversvømmelser. 

Det betyder at tilkøbe de bæredygtige produkter. 

Det betyder genbrug, og det betyder laaaaang holdbarhed. 

Bæredygtige produkter – drop affald

Nogle klimaforskere mener, at vi bør droppe ideen om, at vi skal producere affald. I den forstand, at vi ikke skal producere affald, der ikke kan nedbrydes i naturen. 

Du har måske allerede set sportsjakker, der kan nedbrydes i naturen. Det samme skal dine møbler selvfølgelig kunne. De skal være produceres at materialer, der ikke kræver en dyr CO2-produktion. Og at materialerne ikke bliver en belastning for kloden, når sofaen en dag skal smides ud. 

Det kan dog være svært at finde en sofa, som kan spises af en hjort. Så i første omgang kan du holde særligt øje med møbler og produkter, som har en laaaang holdbarhed. Den lange holdbarhed skal være æstetisk og af materialet – den ene fungerer ikke uden den anden. 

Sårbar Placering

Samme bolig gennem mange årtier

Til de helt store indretningsprojekter, skal der ses på ydersiden af huset. 

Bor I lige ved siden af en å, flod eller et hav? Er I forberedte, hvis der skulle komme oversvømmelser, stormflod eller voldsom nedbør? 

Det må vi alle sammen være forberedte på. For som klimarapporten siger, I Nordeuropa skal vi forvente voldsommere vejrforhold og hyppigere oversvømmelser. 

I Tyskland, Belgien og Holland var der netop oversvømmelse i sommeren 2021. Her var flere områder helt uforberedte, hvilket havde fatale følger. Nu må menneskene stille sig selv spørgsmålet, skal mit hus genopbygges præcis som det var før? 

Det skal det måske ikke. Der kan være smartere måder at indrette huset udefra, så det kan håndtere det vilde vejr. 

Anbefalede artikler