Vi kender alle sammen til den indre kamp om, hvad man skal gøre med sine tomme vægge. De er kedelige at kigge på, men man har heller ikke lyst til at overdekorere dem. Det er dog altid en god idé at hænge noget op på væggene, hvis du synes, at rummet mangler mere liv. En plakat eller to kan gøre en stor forskel. Det kan hjælpe dig med at gøre dit hjem mere personligt og hjemligt. Og så kan det da også være super pænt, hvis man finder en plakat med det helt rigtige motiv. Du behøver ikke at gøre det til en kamp, da det er helt op til dig selv, hvordan du vælger at gribe situationen an på. Du kan sætte dig ned og gøre det til en hyggelig dag.

Vælg en plakat med dit yndlingsmotiv

Når vi ønsker at gøre vores hjem lidt mere personlig, plejer vi at hænge en plakat eller to op med noget, som vi godt kan lide. Du kan tage brug af alle dine yndlingsting. Hvis du er glad for dyr, kan du hænge en plakat op med for eksempel en elefant, en hval eller en hund. Hvis du er glad for fotografier, kan du også hænge en plakat op med et flot landskab eller et natursted. Måske har du en yndlings by, som du godt kunne tænke dig at have hængende på væggen. Eller du kan hænge en masse billeder op af alle dine yndlingsblomster for at gøre rummet mere levende og frodigt. Hvis din stue eller dit værelse har et specielt farvetema, kan du altid rette dig efter det. Der findes plakater med mere minimalistiske motiver, hvor farverne er dæmpet, så indretningen i hjemmet stadig er i fokus. Det minimalistiske billede kan let flettes ind i stort set alle rum i dit hjem. Hvis du ikke er glad for motiver, kan du altid få en plakat med et citat eller en lille tekst. Det vil stadig hjælpe på udsmykningen i rummet og samtidigt give lidt motivation.

Indret din plakater

Udover den endeløse strøm af billeder, findes der også mange forskellige størrelser af plakater, som du kan indrette dit hjem med. De kan sættes i små billedrammer eller fylde hele væggen. Nogle plakater er endda delt op i tre eller flere sektioner, så du nemmere kan placere dem, som du har lyst til. Der er ingen bestemte regler for, hvordan du skal dekorere dine vægge. Du kan hænge plakaterne med så meget mellemrum mellem hver ramme, som du ønsker, eller du kan med vilje vælge at hænge dem på skrå. Der er heller ikke nogen regel om, at du skal dele plakaterne op i farver, så alle dem i sort og hvid kommer til at hænge for sig selv. Du kan mikse og matche alt efter, hvad du synes er pænest. Det handler om at gøre dit hjem mere personligt. Og hvis det er sådan, du kan lide det, så er det præcis sådan, det skal være.

Kilde: https://minida.dk/

Anbefalede artikler