Alle gør-det-selv-personer ønsker sig selvfølgelig en god værkstedsplads. Med alt det rette værktøj og udstyr er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan udrette. En god værkstedsplads skal have alt det rette udstyr indrettet efter et princip, som hjælper med at holde struktur og orden i de somme tider rodede processer. Hvis du skal i gang med at indrette din værkstedsplads, så læs videre her. Vi har samlet nogle tips og gode idéer til indretningen af dit værksted. Få et godt overblik, og find inspiration til dit næste værksted.
El-værktøj kan gøre en kæmpe forskel
Det er svært at være gør-det-selv-person uden værktøj. Du skal selvfølgelig have alt det basale værktøj, som f.eks. en svensknøgle, sav, hammer osv. Du kan også komme langt med el-værktøj. Med det rigtige el-værktøj kan du udrette det meste – uanset om du skal hænge hylder op, samle møbler eller ligefrem rive en væk ned. Der er el-værktøj, som kan det hele! En god boremaskine er selvfølgelig et must-have. Du kan både få skrue-maskiner og boremaskiner samt kombinerede løsninger.
Hvis du skal lave lidt mere omfattende projekter, kan det også være en idé med en bajonetsav, vinkelsliber eller et slagbor. Derudover er det selvfølgelig en god idé at have ekstra batterier til dit el-værktøj. Med et reservebatteri slipper du for at stoppe din arbejdsproces, fordi at værktøjet mangler strøm. Mange kendte mærker laver batterier til el-værktøj. Du kan f. eks få et bosch batteri 18 v, som kan holde strøm dagen lang.
Orden og struktur
Mange mennesker associerer et værksted med rod. Det er heller ikke usædvanligt at orden og struktur bliver nedprioriteret på et værksted, og det er ærgerligt. Arbejdsprocessen kan nemlig blive meget nemmere, hvis du er god til at holde værkstedet ryddeligt. På den måde kan du nemlig altid hurtigt og nemt finde lige præcis de værktøjer, som du har brug for.
Det kan blive meget nemmere at holde orden, hvis du har indrettet værkstedet med nogle gode opbevaringsmøbler, som kan hjælpe dig med at sætte tingene i system. Du kan f.eks. købe smarte plastbokse, som du kan markere med labels, som fortæller, hvad de skal indeholde. På den måde undgår du, at tingene hele tiden bytter plads. En klassisk løsning til værkstedet er også at lave et ophæng til værktøj, hvor værktøjets silhuetter er optegnet. Sådan kan du hurtigt finde den rigtige plads til hammeren, svensknøglen eller noget tredje.