Mange kommende hundeejere frygter, at deres nye firbenede ven kommer til at ødelægge deres hyggelige eller stilrene hjem. Og det er heller ingen hemmelighed, at når en hund flytter ind, følger der et mildt kaos med i form af hundehår på sofaen, en hundefrakke på knagerækken og hundelegetøj over det hele. Men faktisk behøver alt dette ikke at ødelægge dit ellers så fine hjem.
Giv din hund samme tøjstil som dig
Har din hund brug for en hundefrakke, så hvorfor ikke lade den matche din egen? Skal I på en lang gåtur i regnvejret, og skal din hund iføres en hundefrakke, samtidig med at du tager din regnjakke på, så lad det eventuelt være en Hunter Milford regnfrakke – gul, sort eller hvilken farve der lige passer til din egen.
Både hundens snor og dens halsbånd kan i øvrigt tilpasses til din stil. På den måde passer hunden og dens accessoires bedre ind i dit hjem, men man er samtidig heller ikke i tvivl om, at I hører sammen.
Rengøring, rengøring, rengøring
En hundefrakke kan ikke redde det hele, og hvis du virkelig vil undgå at hele dit hjem emmer af hund, så er det frem med støvsugeren. Som hundeejer kommer du ikke udenom at skulle svinge støvsugeren noget oftere og være ekstra grundig med gulv-vasken. Til gengæld er dit hjem så formentlig langt renere end de fleste andre danskeres, så det er da altid noget.
Køb en flot kasse til hundelegetøjet
Hunde er lidt som børn, når det gælder deres legetøj. De spreder det helst over det hele, og bliver hurtigt trætte af det meste af det. Men med en kasse til legetøjet forhindrer du netop dette. Er din hund lærenem kan den endda lære at rydde op efter sig.
Sørger du for at lægge legetøjet tilbage hver gang hunden har brug det, sørger du også for, at den ikke kommer til at kede sig. For eksempel kan du rode lidt rundt i kassen indimellem, og lade din hund overraske af det legetøj i bunden, som den helt havde glemt eksisterede.