Når du skal lave loft, er der mange ting at tage hensyn til. Selvfølgelig er det æstetiske vigtigt, men du bør også overveje faktorer som akustik, bæredygtighed, indeklima, brandsikkerhed og pris. I denne guide vil jeg fremhæve tre populære valg af lofter og beskrive hver af deres fordele og ulemper.
Troldtekt
Troldtekt er fremstillet af træspåner og cement. Materialet har en mange gode egenskaber. En af disse er, at Troldtekt giver god akustik i rummet. Dette kan være en vigtig ting at have med i overvejelserne, specielt hvis du regner med, at der vil være meget støj i dit rum. Troldtekt er også kendt for at være med til at give et godt indeklima. Det indeholder hverken skadelige eller allergifremkaldelse stoffer. En anden fordel er, at Troldtekt plader er brandsikre. Cementen i produktet gør, at træet ikke brænder. Pladerne monteres ved at de skrues op mellem forskallingsbrædder. Monteringsprocessen er relativt let, og du kan sagtens gøre det selv, hvis du er DIY-typen, eller også kan du bestille en montør. Troldtekt er ikke det billigste materiale på markedet, men det er bestemt heller ikke det dyreste.
Huntonit
Huntonit er fremstillet af hårdt komprimerede træfibre, som efter kompression bliver malet. Huntonit er et natur produkt og er derfor et godt valg, hvis du også har bæredygtighed med i dine overvejelser. Huntonit er ligesom Troldtekt med til at skabe et godt indeklima, og det er godkendt af astma og allergiforbundet NAAF i Norge. Huntonit er dog ikke ligeså godt som Troldtekt, når det kommer til de akustiske egenskaber. Mange synes, at et Troldtekt loft er flot at kigge på, men det bestemt heller ikke et look for alle. Her kan Huntonit være et godt alternativ, da det blot ligner malede brædder for det utrænede øje. Dermed giver det et væsentligt anderledes udtryk end Troldtekt. Huntonit plader produceres med fer og not, her kræver montering lidt mere finesse, men det er bestemt også muligt selv at montere Huntonit. Prisen på Huntonit er sammenlignlig med Troldtekt.
Loftbrædder
Loftbrædder er ofte tynde brædder, der kan være fremstillet af mange forskellige træsorter. De billigste er ofte fyrretræ, og det er derfor også den mest almindelige type. Loftbrædder giver et klassisk organisk look, dette er specielt tilfældet, hvis brædderne ikke er malede. Brædderne produceres med fer og not, og monteres normalt ved at sømme brædderne fast med sømpistol. Montering er meget sammenligning med Huntonit. Prisen vil ofte være dyrere end både Huntonit og Troldtekt. Det kommer dog helt an på, hvilken kvalitet du køber dit træ i. Hvis loftet skal males, kan du overveje at købe træ i en billig klassificering, da man alligevel ikke vil kunne se knasterne.