Har I været ved at kigge på muligheden for at få installeret en varmepumpe som varmekilde i enten jeres bolig eller sommerhus? Det er en løsning, I måske ikke har beskæftiget jer meget med før, og derfor kan det måske også være en lidt skræmmende tanke, at det er noget, man skal investere i. Det vigtigste, I kan gøre, er at sørge for at have et serviceabonnement, så I ved, at den altid kører, som den skal.

Hvis der er tale om, at I skal have et jordvarmeanlæg, kommer service helt automatisk som en del af pakken – der er lovkrav om, at et jordvarmeanlæg skal serviceres minimum en gang årligt, så det er naturligvis en del af serviceabonnementet. Er I flere på samme vej eller vendeplads med jordvarme, kan I spare penge ved at få udført serviceeftersynet samtidig og på den måde opnå gaderabat. Læs mere om service på varmepumper her.

Hvilken varmepumpe skal I have?

Har I været ved at kigge på hvilken varmepumpe, der bedst opfylder jeres behov? Det kan være svært at gennemskue, hvad de forskellige typer kan, hvis ikke man før har haft en varmepumpe. Er der tale om nybyggeri, er det måske jordvarmeanlægget, der er mest ligetil, da det kan monteres i forbindelse med opførelsen af huset – men ved ældre huse eller sommerhuse, er det måske i stedet luft-til-vandvarmepumpen eller luft-til-luftvarmepumpen, der virker mest optimal.

Specielt luft-til-luftvarmepumper er lette at montere, og en tekniker vil lynhurtigt kunne få jeres op at køre. Den fungerer godt til for eksempel et sommerhus, hvor der ikke skal involveres radiatorer direkte – i stedet vil pumpen udnytte varmen i den udendørs luft og cirkulere det omkring i husets luft indendørs, så I vil have et sommerhus, der kører på billig energi og har en behagelig temperatur – det er noget, de fleste sætter pris på.

Anbefalede artikler